Arrangementer med BiVoks

Krigen i Ukraine med Anders Puck Nielsen

17.04.23
I sit interessante og tankevækkende foredrag tager militæranalytiker Anders Puck Nielsen os med rundt om hele Ukraine-Rusland-problemstillingen.

Anders Puck Nielsen er officer og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet med speciale i Rusland, Ukraine og maritime operationer. Han har fulgt krigen i Ukraine tæt, siden den brød ud i februar 2022, og han er blevet en kendt stemme i medierne, når det kommer til netop Ukraine-krigen.

I sit foredrag beskriver Anders Puck Nielsen, hvorfor krigen startede, og hvad Putin egentlig ville opnå med den. Han tager også fat i, hvorfor krigen betegnes som en russisk fiasko, og han reflekterer over, hvad det kommer til at betyde fremover.

Anders Puck Nielsen blev kendt i medierne, da Ukraine-krigen brød ud, hvor han på rolig og pædagogisk vis fortolkede krigen for danskerne. Han er uddannet søofficer og har tidligere haft en operativ karriere på Søværnets skibe. Han er desuden uddannet sprogofficer i russisk og har fulgt det russiske forsvar gennem mange år.

Dertil er Anders Puck Nielsen vært på podcasten ’Krigskunst Podcast’, og driver en succesfuld YouTube-kanal, hvor han forklarer militære problemstillinger for et internationalt publikum, samt står for hjemmesiderne krigskunst.dk og romeosquared.eu, der fokuserer på militæranalyser fra et dansk perspektiv.

Ringe Bibliotek
Mandag d. 17. april kl. 19.00-20.30
Entré: 100 kr. / Early Bird: 75 kr. (købes senest d. 3. april)

Link til køb af billet:

https://www.place2book.com/da/sw2/sales/oyxo6rrbbr